Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven har følgende ordlyd:

"§ 1. Med henblik på afløsning af Københavns lufthavn, Kastrup, bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade Københavns lufthavnsvæsen anlægge en ny Københavns lufthavn på Saltholm.

Stk. 2. Lufthavnen forudsættes anlagt med 3 start- og landingsbaner i retning 03-21 (hovedbaner) og 2 start- og landingsbaner i retning 14-32 (tværbaner) med tilhørende taxibaner. Mellem hovedbaner og tværbaner anlægges passager- og fragtterminaler, hangarer og værkstedsanlæg samt andre faciliteter til betjening af trafikken.

§ 2. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade Københavns lufthavnsvæsen:

1. erhverve øen Saltholm i sin helhed ved aftale eller ekspropriation,

2. Iværksætte alle nødvendige undersøgelser for anlæg af lufthavnen, herunder af tekniske, økonomiske, luftrumsmæssige, landtrafikale, hydrologiske, geotekniske og meteorologiske forhold, og

3. projektere anlægget.

§ 3. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade Københavns lufthavnsvæsen foretage landvindingsarbejder med henblik på tilvejebringelse af nødvendige arealer til lufthavnen samt etablere en anlægshavn på Saltholm og en anlægshavn på Amager.

Stk. 2. Om optagelse af lån til de i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder § 2, stk. 2, i lov om Københavns lufthavnsvæsen. Indtil endelig finansieringsplan er vedtaget, jfr. § 4, kan lånoptagelsen til disse arbejder højst andrage 200 mill. kr.

§ 4. Iværksættelse af yderligere foranstaltninger end nævnt i §§ 2-3 samt afhændelse af aktiver i Københavns lufthavn, Kastrup, sker i henhold til lov.

§ 5. Lov nr. 262 af 9. juni 1971 om begrænsning af udbygning af Københavns lufthavn ophæves."

Af bemærkningerne til lovforslaget skal følgende fremhæves:

"Ved lov nr. 166 af 30. april 1969 om placeringen af en ny Københavns lufthavn fik ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse til at lade udarbejde en plan for etapevis gennemførelse af en ny storlufthavn, placeret på og ved øen Saltholm, til fremtidig afløsning af Københavns lufthavn, Kastrup.

Arbejdet med tilvejebringelse af en sådan plan blev forestået af et særligt udvalg, planlægnings- og anlægsudvalget vedrørende Københavns lufthavn, der den 31. oktober 1969 afgav sin indstilling vedrørende programplan for Københavns lufthavn, Saltholm.

Ifølge nævnte lovs § 2 skulle planen suppleres med forslag til organisationsform og finansieringsgrundlag for anlægsarbejderne samt med forslag til den fremtidige driftsform for såvel storlufthavnen som Københavns lufthavn, Kastrup. Til disse spørgsmål har lovgivningsmagten taget stilling ved lov nr. 517 af 23. december 1970 om Københavns lufthavnsvæsen, der dog i henhold til dens § 7, stk. 2, skal optages til revision i folketingsåret 1973-74.

Endelig besluttedes det ved lov nr. 262 af 9. juni 1971 at standse yderligere udbyning af lufthavnen i Kastrup.

I bemærkningerne til forslaget til lov om Københavns lufthavnsvæsen forudsatte man, at der senere skulle fremsættes forslag til en anden lov om udformning af Saltholmlufthavnen og tidspunktet for anlægsarbejdernes udførelse.

Den grundbetragtning, som har været afgørende for lovgivningsmagtens stillingtagen til Københavns lufthavns fremtid, har været, at afgørende miljømæssige faktorer taler for at flytte lufthavnen i Kastrup bort fra beboelsesområderne på Amager. En bibeholdelse af lufthavnen inden for de eksisterende rammer er i øvrigt ikke mulig på længere sigt, hvis Københavns lufthavn skal fastholdes som et knudepunkt for lufttrafikken og landets største arbejdsplads dermed kunne bevares og udvikles.

Denne grundbetragtning indebærer imidlertid også nødvendigheden af en hurtig flytning af lufthavnen. Udviklingen er allerede nået et sådant trin, at man kan forudse, at Kastrup lufthavns rammer vil sprænges, inden en udflytning kan ske, hvis man ikke snarest går i gang med at forberede en udflytning til Saltholm.

Også økonomiske betragtninger tilsiger imidlertid, at en endelig beslutning om udflytning træffes hurtigst muligt. Et ønske om flytning af lufthavnen til Saltholm vil nødvendigvis indebære ønsket om at begrænse investeringerne i Kastrup til, hvad der må anses for absolut nødvendigt for at opretholde denne i funktionsdygtig stand i tiden, indtil Saltholmlufthavnen kan tages i brug. I indstillingen vedrørende programplan for Københavns lufthavn, Saltholm, siger planlægnings- og anlægsudvalget, at det under overvejelserne af mulighederne for udbygning af Kastrup lufthavn inden for de nuværende rammer af lufthavnsanlægget, indtil en overflytning til Saltholm lufthavn finder sted, er kommet til den opfattelse, at der med den forudsatte trafikstigning ikke med de i dag kendte trafikafviklingsmuligheder — og heller ikke med forbedringer, der kan forventes i den nærmeste fremtid — vil kunne modtages nogen trafiktilvækst i Kastrup efter 1985. I udvalgets hovedkonklusion anbefales en total udflytning fra den nuværende lufthavn i Kastrup til Saltholm senest i året 1985. Denne bedømmelse er stadig gyldig i dag.

Når henses til omfanget af det anlæg, der er tale om, og nødvendigheden af en forudgående nøje planlægning og projektering af dette samt af en nøje planlægning af selve udflytningsproceduren, er det på den angivne baggrund rigtigt og realistisk at sigte på en udflytning senest i 1985.

Medbestemmende for valg af det tidspunkt, på hvilket beslutningen om anlægget træffes, er endelig det særlige forhold, at anlægget af en lufthavn på Saltholm er nøje knyttet til spørgsmålet om anlæg af en fast forbindelse over Øresund i København-Malmølinjen.

Af væsentlig betydning i sammenhængen er den svenske regerings tilbud om, at Sverige fuldt ud finansierer og bygger en vejforbindelse mellem Sverige og Danmark i linjen Kastrup-Saltholm-Limhamn. Som bekendt har den danske regering accepteret det svenske tilbud, for så vidt som man er gået ind for at optage realitetsforhandlinger på grundlag af dette tilbud, og danske og svenske embedsmænd har fået i opdrag senest i løbet af april måned i år at fremlægge et fuldt udarbejdet udkast til en regeringsaftale herom. For det første betyder det svenske tilbud, at den danske stats økonomiske engagement i de store trafikprojekter herefter kan begrænses til selve lufthavnen på Saltholm og til forbindelsen over Storebælt samt forhåbentlig tillige den danske andel af en jernbanetunnel i HH-linjen. For det andet medfører det svenske tilbud, at der fra dansk side nu må tages definitiv beslutning, om og hvornår en Saltholm lufthavn skal bygges. Under de forhandlinger mellem den danske og svenske regering, som nu er indledt, vil det være nødvendigt af hensyn til fastlæggelse af så grundlæggende faktorer som endelig linjeføring, kapacitet og færdiggørelsestidspunkt at have klarhed over, om, hvornår og i grundtræk hvorledes der bygges en storlufthavn på Saltholm. Dette lovforslag tilsigter at medvirke til denne afklaring."

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med forslag til lov om anlæg af en bro over Store Bælt (ved 1. behandling tillige sammen med forslag til folketingsbeslutning om trafikanlægsarbejder (af Stæhr Johansen m. fl.)), blev ved 1. behandling gjort til genstand for en grundig drøftelse, idet man specielt omtalte det økonomisk forsvarlige i at iværksætte lufthavnsbyggeriet samtidig med anlægget af en bro over Store Bælt.

Af udvalgets betænkning fremgår følgende:

"Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget, venstres medlemmer af udvalget, med undtagelse af Johan Philipsen, samt Stæhr Johansen) finder, at lovforslaget ligger i naturlig forlængelse af tidligere vedtagelser i folketinget, nemlig loven fra 1969 om bemyndigelse til udarbejdelse af en plan for etapevis gennemførelse af en ny storlufthavn på Saltholm, loven fra 1970 om Københavns lufthavnsvæsen, som pålægger lufthavnsvæsenet at forestå gennemførelsen af lufthavnsanlægget på Saltholm, og endelig loven af 1971 om stop for yderligere udbygning af lufthavnen i Kastrup.

Det vil efter flertallets opfattelse være miljømæssigt uforsvarligt på ubegrænset tid at fortsætte udbygningen af en lufthavn på Amager. Da kapaciteten for den nuværende lufthavn imidlertid vil være opbrugt allerede i 1985, vil alternativet være, at Københavns lufthavns vækst må standses og udviklingen låses fast. Herved vil en virksomhed med høj produktivitet og en af landets største arbejdspladser blive afskåret fra at udnytte naturlige ekspansionsmuligheder, hvilket ville være til skade ikke alene for Danmark, men for hele Norden.

Da en lufthavn på Saltholm efter de foretagne beregninger må påregnes at opnå fuld omkostningsdækning på sit årsregnskab allerede i løbet af de første 5 år af sin benyttelsestid, og da der er tale om en virksomhed med en høj samfundsmæssig rentabilitet, finder flertallet det rimeligt, at den del af anlægskapitalen, der ikke tilvejebringes via driftsoverskuddet fra Kastrup lufthavn, til sin tid fremskaffes ved optagelse af inden- eller udenlandske lån.

Flertallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget med undtagelse af Stæhr Johansen, det radikale venstres medlemmer af udvalget samt Johan Philipsen) finder, at Storebæltsforbindelsen er den mest påtrængende trafikpolitiske opgave i de kommende år. Anlæg af en sådan forbindelse stiller imidlertid så store krav til det danske samfunds ressourcer, at en beslutning om samtidig gennemførelse af en lufthavn på Saltholm frygtes at få uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien. I denne forbindelse konstaterer mindretallet, at der i modsætning til, hvad der er tilfældet for Storebæltsforbindelsens vedkommende, ikke er gennemført nogen tilbundsgående samfundsøkonomisk analyse af anlægget af en storlufthavn på Saltholm.

Mindretallet finder i øvrigt, at der er knyttet store usikkerhedsmomenter til de indgåede dansk-svenske aftaler vedrørende luftrummets udnyttelse. Man mener således, at aftalerne vedrørende den højest tilladelige grænse for støj på svensk område medfører usikkerhed om, hvorvidt der herved påføres dansk område større støjgener end ellers antaget, og hvilke kapacitetsmæssige begrænsninger dette medfører for udnyttelsen af lufthavnen.

Under udvalgsbehandlingen er det af ministeren oplyst, at antallet af operationer på bane 12-30 i Kastrup nu er 4,3 pct. af samtlige operationer.

Anvendelsen af disse baneretninger er således stærkt aftagende, hvilket efter mindretallets opfattelse indebærer en lempelse af støjgenerne, som på lidt længere sigt formentlig vil formindskes yderligere.

Denne udvikling bør efter mindretallets opfattelse danne grundlag for en fornyet vurdering af Kastrup lufthavns fremtid.

Af de nævnte grunde kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, idet man dog kan tilslutte sig lovforslagets § 5 om ophævelse af lov om begrænsning af udbygning af Københavns lufthavn."

Også ved 2. behandling var forslaget genstand for en indgående drøftelse. Udenfor ordførernes række deltog Niels Ravn (KF), Holmberg (V), Knud Damgaard (S), Johan Philipsen (V), Skovmand (RV), Westergaard Andersen (RV), Buchart Petersen (S) og Otto Mørch (S).

Ved 3. behandling tog blandt andre Frode Jakobsen (S) ordet. Lovforslaget vedtoges med 110 stemmer mod 52. 6 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.