Forslaget til lov om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning er identisk med et udkast udarbejdet af et af statsministeren den 10. juni 1968 nedsat udvalg, der fik til opgave at undersøge, om det ville være muligt at udbygge det af et tidligere nedsat udvalg fremsatte forslag om udbygning af journalistuddannelsen i Danmark, således at betragtninger der var fremsat af undervisningsministeriet og planlægningsrådet for de højere uddannelser kunne tilgodeses. Udvalget fik herunder til opgave at undersøge mulighederne for et samarbejde mellem Århus universitet og Danmarks Journalisthøjskole.

Efter lovforslaget opretholdes Danmarks Journalisthøjskole som en selvejende institution, idet dette er fundet hensigtsmæssigt for at bevare den tilknytning til pressen, der har været af så stor betydning for journalisthøjskolens udvikling, og som også i fremtiden må anses for at være nødvendig. Staten afholder alle de med institutionens virksomhed forbundne drifts- og anlægsudgifter efter samme regler, som gælder for andre selvejende uddannelsesinstitutioner, f. eks. handelshøjskoler og teknika.

Som rådgivende organ for statsministeren i spørgsmål vedrørende den journalistiske grunduddannelse nedsættes et uddannelsesråd, der skal følge journalisthøjskolens udvikling og virksomhed, formidle forbindelsen mellem studerende og erhverv samt afgive indstilling om spørgsmål vedrørende journalisthøjskolen, som forelægges det af statsministeren.

Undervisningsvirksomheden omfatter en forskole, en grunduddannelse samt efteruddannelses- og specialkurser. Den journalistiske grunduddannelse på Danmarks Journalisthøjskole vil komme til at bestå af en forskole på 1 semesters varighed og en grundskole på 4 semestres varighed.

Danmarks Journalisthøjskole foreslås ledet af en bestyrelse, et lærerråd og en relctor.

Det må anses for at være af stor betydning, at Nordisk Journalistkursus bevares i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole. Nordisk Journalistkursus, der er en selvejende institution, blev oprettet i 1957 i henhold til Nordisk Råds rekommandation nr. 2/1956. Kurset, der giver en videregående uddannelse til journalister fra de nordiske lande, har ifølge sine statutter foreløbig sæde ved Danmarks Journalisthøjskole, og rektor for journalisthøjskolen er forstander for Nordisk Journalistkursus. Udgifterne ved driften fordeles mellem de nordiske lande, og bestyrelsen består af repræsentanter for pressens organisationer i alle de deltagende lande.

Pressens organisationer og de to ovennævnte udvalg havde under forberedelsen af lovforslaget stærkt understreget, at en videnskabelig forskning var en forudsætning for gennemførelsen af en forsvarlig undervisning ved Danmarks Journalisthøjskole.

En sådan forskning er i beskedent omfang allerede etableret. Det af statsministeriet den 10. juni 1968 nedsatte udvalg havde overvejet muligheden af at henlægge den påtænkte forskning til Århus Universitet, men under hensyn til de forskningsmæssige og administrative vanskeligheder, dette ville medføre, er det i lovforslaget foretrukket, at der oprettes et selvstændigt Institut for Presseforskning.

Lovforslaget redegør nærmere for instituttets opgaver. Instituttet, der i lighed med andre forskningsinstitutioner bliver rent statsligt, foreslås ledet af rektor for Danmarks Journalisthøjskole og et institutråd, således at rektor har den daglige administrative og faglige ledelse af instituttet, medens institutrådet er instituttets højeste myndighed i alle videnskabelige spørgsmål og i alle spørgsmål vedrørende den undervisningsvirksomhed, der er knyttet til instituttet. Institutrådet foreslås sammensat af rektor og et af statsministeren fastsat antal medarbejdere ved instituttet og Århus Universitet.

Der forudsættes ved instituttet ansat medarbejdere til at forestå de videnskabelige og undervisningsmæssige opgaver inden for de enkelte hovedområder. De pågældende har tillige det faglige og pædagogiske ansvar for undervisningen inden for deres fagområder ved Danmarks Journalisthøjskole og er medlemmer af journalisthøjskolens lærerråd. Disse medarbejdere, der passende ville kunne betegnes som afdelingsforstandere, vil hver især skulle bestride undervisnings- og forskningsopgaver, der ligger på linje med de opgaver, der bestrides af professorer ved højere læreanstalter.

Det må påregnes, at journalisthøjskolen i fuldt udbygget stand til have ca. 425 studerende, fordelt med 110-120 pr. semester på forskolen, ca. 150 pr. år på 1. del og ca. 150 pr. år på 2. del, hvortil kommer journalister, der deltager i efteruddannelseskurser. Det samlede antal lærertimer på forskole, 1. del og 2. del anslås til henved 13.000 årlig, der alle afvikles som klassetimer og næsten udelukkende som øvelser i klasser med højst 20 studerende. Så godt som hele undervisningen forudsættes varetaget af journalisthøjskolens faste lærerstab, der forventes udvidet fra de nuværende 12 til 21 fuldtidsbeskæftigede lærere og af medarbejderne ved Institut for Presseforskning, hvor der i tiden indtil 1974-75 forventes ansat 9 videnskabelige medarbejdere. En del af undervisningen forventes fortsat varetaget af udefra kommende forelæsere. Hertil kommer oprettelse af administratorstillingen og en udvidelse af det administrative personale samt ansættelse af administrativt personale ved Institut for Presseforskning. Endelig vil staten komme til at overtage de udgifter til undervisningsmateriel, kontorhold, lokaler o. lign. til journalisthøjskolens drift, som hidtil er blevet udredet af pressens organisationer. Beløbet andrager i finansåret 1967-68 ca. 300.000 kr. og må forventes at stige proportionalt med antallet af studerende. En del af disse udgifter vil dog blive henført til Institut for Presseforskning.

Såfremt loven, som forudsat i forslaget, kan træde i kraft den 1. april 1971, vil der finde en gradvis opbygning sted af den nye journalisthøjskole i årene 1971-72, 1972-73, 1973-74 og 1974-75. Undervisningen vil i efteråret 1971 omfatte 1 forskolehold på 6 klasser, i foråret 1972 l forskolehold af samme størrelse og et 1. delshold på 4 klasser. I efteråret 1973 udvides til et forskolehold og to 1. dels- hold, og denne kapacitet vil være uændret indtil 1971-holdets tilbagevenden fra praktikanttjeneste i efteråret 1974, da journalisthøjskolen vil have et forskolehold, to 1. delshold og et 2. delshold. Fuld drift vil være opnået i forårssemestret 1975 med et forskolehold (à 6 klasser) to 1. delshold (à 4 klasser) og to 2. delshold (à 4 klasser). Inden for den nævnte overgangsperiode vil journalisthøjskolen herudover skulle afvikle en 6 måneders undervisning pr. år for journalistelever med lærekontrakter under den hidtil gældende ordning. Denne undervisning forventes at ville vare indtil 1974.

Statens årlige udgifter (i april 1968-priser) til Danmarks Journalisthøjskole, der i finansåret 1969-70 er anslået til 1,4 mill. kr., må forventes at ville stige til 1,5 mill. kr. i finansåret 1970-71, 2,6 mill. kr. i finansåret 1971-72 (i dette og efterfølgende finansår inkl. de udgiftsposter, der hidtil er afholdt af pressens organisationer), 2,9 mill. kr. i finansårene 1972-73 og 1973-74 og 3,6 mill. kr. i finansåret 1974-75 og efterfølgende finansår.

De årlige udgifter ved driften af instituttet for presseforskning vil i finansåret 1970-71 være 0,2 mill. kr., 1971-72 0,7 mill. kr., i 1972-73 og 1973-74 0,8 mill. kr. og i 1974-75 1,0 mill. kr.

Lovforslaget fik ved 1. behandlingen i folketinget velvillig tilslutning fra samtlige partiers ordførere, selv om der var en række punkter, der måtte underkastes en grundig udvalgsbehandling.

I overensstemmelse med ordførernes ønsker henvistes forslaget til behandling i et udvalg, som imidlertid ikke tilendebragte sit arbejde inden folketingsårets udløb.