Loven har følgende indhold:

„§ 1. I lov nr. 93 af 16. marts 1962 om handel med foderstoffer affattes § 4, stk. 3, således:

„Stk. 3. Kunsttørrede grønafgrøder af lucerne, kløver og græs må ikke indgå i foderblandinger, medmindre ministeren har meddelt tilladelse dertil. Det samme gælder organiske råstoffer af anden art, såfremt disses indhold af foderenheder er mindre end 65 pr. 100 kg, beregnet på en af statens foderstofkontrol godkendt måde, jfr. dog stk. 6."

§ 2. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1969."

Loven åbner mulighed for øget anvendelse af kunsttørrede grønafgrøder i foderblandinger. Når sådan udvidet anvendelse kun vil kunne tillades på nærmere fastsatte betingelser, må det ses på baggrund af formålet med foderstofloven, som er at sikre forbrugerne. De nærmere regler om anvendelse af kunsttørrede grønafgrøder i foderblandinger vil blive fastsat efter samråd med fodringseksperter, statens foderstofkontrol og de interesserede parter.

Om baggrunden for lovens gennemførelse skal anføres følgende fra bemærkningerne til lovforslaget:

„Den nugældende § 4, stk. 3, er sålydende:

„I foderblandinger må ikke indgå organiske råstoffer, der indeholder under 65 foderenheder pr. 100 kg, medmindre ministeren har meddelt tilladelse dertil, jfr. dog stk. 6."

Ifølge stk. 6 tillades det at anvende fisk og fiskeaffald med under 65 foderenheder pr. 100 kg til fremstilling af fiskeensilage.

I henhold til bestemmelsen i den nugældende § 4, stk. 3, blev det ved bekendtgørelse nr. 369 af 30. september 1965 tilladt at anvende grønmel, grønpiller og grønbriketter som bestanddel af foderblandinger til fjerkræ, svin, heste og pelsdyr, men ikke til kvæg og får. Det er dog en betingelse, at de nævnte kunsttørrede grønafgrøder indeholder mindst 60 foderenheder pr. 100 kg og har et nærmere angivet karotinindhold.

Tørrede grønafgrøder anvendes — uanset indholdet af foderenheder — ublandet som foder til husdyr, herunder også kvæg, men det er almindeligvis ikke rentabelt at lade tørrede grønafgrøder indgå i stedet for grovfoder i kvægholdet.

Et i efteråret 1968 nedsat udvalg til vurdering af behovet for og ønskeligheden af, at der ydes støtte til en øget dyrkning her i landet af proteinrige afgrøder, har peget på, at det for en videreudvikling af den danske grøntørringsindustri er ønskeligt at øge mulighederne for afsætning af produkterne til kvægfoderblandinger. Udvalget anfører videre, at de seneste års udvikling — stigende priser på importeret protein og øget produktivitet i dyrkning og tørring af grønafgrøder — har bevirket, at tørrede grønafgrøder under de bedste produktionsbetingelser lige netop skulle kunne konkurrere med importeret proteinfoder ved fremstilling af såkaldte A-blandinger til kvæg. Udvalget har imidlertid herved fremhævet, at en sådan eventuel anvendelse i kvægfoderblandinger må have til forudsætning, at foderstofforbrugernes interesser ikke lider skade gennem forringet mulighed for kvalitetskontrol.

Baggrunden for opstilling af denne forudsætning er, at det ofte vil være særdeles vanskeligt ved analyse af en færdig kvægfoderblanding med indhold af tørrede grønafgrøder at konstatere grønafgrødens kvalitet.

Analysemulighed foreligger, såfremt indblanding a,f grønafgrøder begrænses til foderblandinger med få råstoffer, f. eks. blandinger, som foruden kunsttørrede grønafgrøder består af melasse og eventuelt fedt, samt derudover et meget begrænset antal andre organiske råstoffer med lidet varierende sammensætning og fortrinsvis med lavt indhold af træstof."

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de foran omtalte forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. v. og forslag til lov om en hornordning og det nedenfor omtalte forslag til lov om afsætning af frislc dansk frugt og danske gartneriprodukter.

Efter de i uclvalget stedfundne forhandlinger indstillede et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstillede som for de øvrige landbrugsloves vedkommende, at man undlod at stemme for lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 92 stemmer mod 2 (VS); 64 medlemmer (S, SF samt Færøerne) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.