De tidligere bestemmelser fandtes i lov nr. 135 (Lovtidende 1939) af 13. april 1938 om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler med tillæg nr. 288 af 30. maj 1940 samt for foderstoffernes vedkommende med tillæg nr. 99 af 19. april 1961.
Da de bestemmelser, der nu er gennemført på de nævnte to områder, er af helt forskellig art, og da endvidere tilsynet med bestemmelsernes overholdelse udøves af forskellige organer, har det været mest hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne for hvert område i en lov for sig.
Bestemmelserne i den nye lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m. bygger på de tidligere lovbestemmelser, men man har ved udarbejdelsen taget hensyn til, at der i OECD arbejdes på fælles regler for handelen med gødningsstoffer mellem OECD-landene, idet man har søgt at affatte bestemmelserne således, at de i videst muligt omfang stemmer overens med de foreliggende forslag til sådanne fælles regler.
I loven er optaget bestemmelser om gødningsdannere. Sådanne bestemmelser findes ikke i de tidligere gældende love.
Den tidligere lov omfattede kun gødningsstoffer og grundforbedringsmidler, idet gødningsstoffer i lovens forstand dog også omfattede de såkaldte gødningsdannere. Herved forstås stoffer, der tilsat staldgødning, halm, kompost o. lign. enten skulle fremskynde disse stoffers omsætning eller/og forbedre det færdige produkts kvalitet. Da den tidligere lov udarbejdedes, forelå kun stoffer til fremstilling af såkaldt kunstig staldgødning (halmkompost), og det var blandinger af forskellige kendte gødninger, f. eks. af Thomasslagge og svovlsur ammoniak. Der er imdidlertid fremkommet en række andre stoffer, f. eks. bakteriekulturer, til fremme af kompostbunkers omsætning, ofte stoffer af yderst tvivlsom værdi, og man har derfor nu ment det rigtigst at udskille disse stoffer fra de egentlige gødningsstoffer og give særlige regler for dem.
Endelig har man indføjet en ny gruppe stoffer, de såkaldte vækststoffer, herunder biologiske præparater, d. v. s. også kulturer af knoldbakterier. Sådanne kulturer har ikke hidtil været underkastet nogen art af bestemmelser eller kontrol, hvilket formentlig ikke er hensigtsmæssigt. I øjeblikket kan enhver fremstille og udbyde bakteriekulturer, og netop sådanne kulturer er en vare, hvis kvalitet køberen ikke kan bedømme, i alt fald ikke før det er for sent.
Loven er opdelt således, at man i afsnit I (§§ 1-6) har samlet forskellige definitioner af betydning for fastlæggelsen af lovens område. I afsnit II (§§ 7-14) findes en række almindelige bestemmelser bl. a. vedrørende sælgerens oplysningspligt og i afsnittene III (§§ 15-17), IV (§ 18), V (§§ 19-22) og VI (§23) særlige regler vedrørende henholdsvis gødninger, gødningsdannere, grundforbedringsmidler og vækststoffer. I afsnit VII (§ 24-29) findes spredte bestemmelser bl. a. om køberens adgang til kontrolprøve. Endvidere findes i dette afsnit lovens straffebestemmelser, og ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorved lovens ikrafttrædelsesdato fastsættes til 1. juli 1963.
Lovens grundidé er udtrykt i § 7, der går ud på, at forbrugeren skal have at vide, hvad det er, der tilbydes ham, hvorefter han selv må tage stilling til, om varen i kvalitet og pris passer ham.
Til opnåelse af dette formål betegner lovens bestemmelser på forskellige områder skærpelser i forhold til de tidligere gældende bestemmelser, både for så vidt angår sælgerens oplysningspligt og som følge af de landbrugsministeren ved loven tillagte videre bemyndigelser.
Lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med forslag til lov om handel med foderstoffer (nærmest foregående sag), blev modtaget med velvilje af alle partiers ordførere, der anerkendte nødvendigheden af øget kontrol. Udvalgsbehandlingen resulterede i nogle mindre ændringer, og ved 3. behandling vedtoges det ændrede lovforslag enstemmigt.