Ved loven, der afløser lov nr. 98 af 10. maj 1912 om bogføring m. v., som ændret ved lov nr. 308 af 22. december 1927 og lov nr. 127 af 15. april 1930, foretages en udvidelse af den kreds af virksomheder, der er pligtige at føre forretningsbøger.

Herved udvides bogføringspligten til at gælde for landbrugsejendomme, hvis grundbeløb udgør 30 000 kr. eller derover, ligesom også virksomheder, der driver fiskeri, hønseri og pelsdyravl, i princippet bliver bogføringspligtige, idet pligten dog for så vidt angår dambrug, hønseri og pelsdyravl først indtræder, såfremt der regelmæssigt beskæftiges flere end 3 fremmede medhjælpere.

I øvrigt udvides kredsen af bogføringspligtige til at omfatte brugsforeninger og andre andelsforeninger, selv om deres virksomhed er begrænset til medlemskredsen og de derfor ikke er pligtige at søge næringsadkomst. Endvidere er håndværkere herefter bogføringspligtige, når de beskæftiger fremmed medhjælp, mens de tidligere kun var bogføringspligtige, dersom de beskæftigede flere end 2 medhjælpere. Endelig er bogføringspligten udvidet til at omfatte følgende erhvervsvirksomheder: regnskabs- og anden økonomisk konsultation; dispachørvirksomhed; marketenderi- og pensionatsvirksomhed, når der beskæftiges mere end 3 fremmede medhjælpere; kiropraktik; drift af hospital, klinik, sanatorium o. lign.; drift af hvilehjem, når der beskæftiges mere end 3 fremmede medhjælpere; skønhedspleje, fodpleje o. lign., når der regelmæssigt beskæftiges mere end to fremmede medhjælpere; visse udlejningsvirksomheder samt bolig- og værelseudlejning for så vidt det omfatter mere end 25 lejemål; drift af private skoler, handelsskoler, tekniske skoler m. v.; pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande; rednings- eller vagtvirksomhed; rengøringsvirksomhed, herunder vinduespolering, såfremt der regelmæssigt beskæftiges flere end 2 fremmede medhjælpere; fragtmandsvirksomhed; skibsfart, hvor det drejer sig om skibsførere, der fører egne registrerede skibe; udgivelse af tidsskrifter og blade; annonce- og reklamebureau virksomhed og rejse- og turistbureauvirksomhed.

Kravet til bogføringspligtens indhold er i lovens § 2 indskrænket til et almindelig holdt krav om, at forretningsbøgerne skal give så fuldstændige oplysninger om den bogføringspligtiges forretninger og formueforhold, som hensynet til kreditorer og offentlige myndigheder tilsiger, mens det under hensyntagen til, at udviklingen af den maskinelle bogføring og fremkomsten af nye forenklede systemer vil kunne gøre det ønskeligt fra tid til anden at foretage ændringer i de enkelte bestemmelser om bøgernes førelse, er overladt til handelsministeren at fastsætte de nærmere regler for bogføringspligtens omfang og indhold i øvrigt.

Loven, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft 1. januar 1960, dog kan handelsministeren efter forhandling med ministeren for Grønland fastsætte, hvornår og i hvilket omfang loven træder i kraft for Grønland. For virksomheder, der ikke har været bogføringspligtige i henhold til tidligere lovgivning, men som omfattes af den nye bogføringslov, indtræder bogføringspligten dog først på et ved kgl. anordning fastsat senere tidspunkt.

Handelsministeren har ved bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 benyttet den ham ved lovens § 2 givne bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for bogføringspligtens omfang og indhold. I bekendtgørelsen er fastsat kravene til bogføringen (§ 1), kravene til kasseregnskabet (§ 2), regnskabsperiodens længde (§ 3), regler for statusopgørelse (§ 4), bestemmelser om statusbogens indretning (§§ 5 og 6), bestemmelser om opbevaringspligt (§ 7) samt straffebestemmelser m. v. (§ 8).

Lovforslaget byggede i hovedsagen — ligesom et i folketingsåret 1953-54 fremsat forslag til lov om bogføring (årbog 1953-54, side 540) — på en betænkning, der den 16. oktober 1950 blev afgivet af den af handelsministeren under 24. oktober 1949 nedsatte kommission. Alligevel afviger det nu vedtagne lovforslag i ikke ubetydelig grad fra det i 1953-54 fremsatte lovforslag. Den afvigelse, der i politisk henseende blev den mest afgørende, var, at der i det nu vedtagne lovforslag ikke var medtaget en bestemmelse, som fandtes i det i 1953-54 fremsatte lovforslag, hvorefter kredsen af de bogføringspligtige virksomheder kunne udvides ved kgl. anordning.

Selve lovforslaget gennemgik under behandlingen i folketinget kun mindre ændringer; derimod blev det udkast til bekendtgørelse om bogføringspligtens omfang og indhold, der var knyttet som bilag til det fremsatte lovforslag, gennemgået grundigt i det nedsatte udvalg, der efter forhandlinger med handelsministeren enedes med denne om en ændret formulering, hvilken som bilag optoges i den af udvalget afgivne betænkning, der i øvrigt indeholdt en udførlig redegørelse for de foretagne ændringer.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.