Luk

Luk
Luk

Luk

L 39 Forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne.

(Napoli lI-konventionen).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven giver Folketinget samtykke til, at Danmark tiltræder EU-konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at med Napoli II-konventionen ville EU-landene styrke toldmyndighedernes samarbejde vedrørende handel med ulovlige varer (f.eks. narkotika, våben og børnepornografi) samt ulovlig handel med højtbeskattede varer. Dermed blev indsatsen mod kriminalitet på toldområdet forstærket.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Sandy Brinck (S), Charlotte Antonsen (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Klaus Kjær (DF), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)